onsdag den 13. februar 2019

Tænkeboks vedr. problemfelt og opgave

Problemfelt:

Jeg har 6 - 8 mennesker i mine info - møder med kommende GF2 - elever i ca 1 - 1, 5 time, og jeg har ikke flere seancer med den gruppe, og de kender ikke umiddelbart hinanden, når de kommer. De bliver til gengæld elevkammerater, hvis de vælger at begynde på uddannelse. Jeg oplever, at det er svært at skabe dialog ved møderne, og at eleverne efterfølgende kommer og spørger til forhold, som vi har været igennem til møderne. Dette kan skabe unødig frustration hos eleven.

Noget andet må gerne ske:

Dialog - at de stiller spørgsmål - at jeg ikke bare taler, men også bruger billeder -  at de taler sammen og finder spørgsmål sammen - introduceres til og prøver teknologier som de også møder i uddannelsen - vores uddannelser har en del teknologi - at de går hjem og er mere afklarede og har noget billede eller lyd, som de kan anvende hjemme som en form for resumé på samtalen. Desuden at de har skabt et begyndende socialt fællesskab, så de føler sig trygge, når de begynder uddannelse.

... Så jeg skal kunne skabe et rum, hvor man tør deltage. Hvor man ikke bare skal lytte. Hvor man er medskaber af seancen ....

I tænkeboks: Skal få prøvet de forskellige web 2.0 - teknologier og udvælge
- oplæg via Padlet el. Thinglink el. Prezi?
- mine kollegaer skal være med til at indkredse emner til oplæg.

- er i dag blevet introduceret til Padlet af skolens bibliotekar, som jeg kunne se anvendes i mine info-møder. De kommende elever kunne stille spørgsmål via Padlet på deres mobil eller med pc´ ere, som jeg har med. Da de endnu ikke er elever og ikke har unilogin endnu, skal de nemt kunne komme på Padlet som gæst - jeg skal forberede dette og lave en URL-forkortning (vidste jeg ikke, at man kunne). Den Padlet, som skabes, kan måske ligge tilgængelig, indtil de faktisk begynder på uddannelsen. Herefter skal jeg slette den, og der må ikke være noget personfølsomt noteret.

- har introduceret mit felt til min chef og fået sparring. Hun ser en fin sammenhæng med modulet, skolens strategi med teknologi, læring og en mulighed for udvikling af vejledningen. Jeg skal tale med vores GDPR - folk vedr. lydfiler. Vi skal være sikre på, at der ikke ligger en masse lydfiler med min konklusion på enkeltpersoners uddannelsesplan. Jeg skal måske heller resumere generelt.

Så skal jeg indkredse målgruppen, der også vil have betydning for teorien. Vi har en del voksne ansøgere med ikke-dansk baggrund, hvor det kunne være en fordel med noget visuelt. Skal jeg så også indtænke ny teori i forhold til denne målgruppe?

Kigge nærmere på Illeris og Hiim og Hippe. Tror at analysemodellen kunne være her?
- Illeris: Indhold, Drivkraft, Samspil - Er det mest indholdsdelen, som inddragelse af teknologier rykker på?
Hiim og Hippe: Skal læses igen.
Har også læst CEFUs rapport "Læring, der rykker" og kan her blive inspireret omkring mestring og relevans.
Web 2.0: Nyt område - igang med at finde begrundelse/argumenter for at anvende teknologier i vejledningen


En opmærksomhed til mig selv: keep it simple. Det er ganske nyt land, som jeg bevæger mig ud i, og jeg har det med ikke at kunne begrænse mig:-)

1 kommentar:

Efter 2. vejledning - nu snart med en færdig synopsis

Så tror jeg snart, at synopsis er på plads, men jeg har også været i gang med læsningen pænt længe. Jeg vil gerne skabe aktiv deltagelse v...