Nis og jeg har taget udgangspunkt i elever på Niels Brock, der er på hovedforløb til kontorassistent
Eksempel:
Første skoleperiode sluttes med en EU-hjemmeopgave, hvor de skal indtænke, hvilken betydning har EU for deres arbejdsfunktion: "Hvilken relation har din virksomhed til EU".
Der vil være mulighed for for at vælge forskellige opgaveløsninger.
De skal lave slides, som uploade til Moodle og fremlægge for klassen.
Betingelser for transfer i undervisningen: De skal lave research i praktikvirksomhed og inddrage relevante fagpersoner.
IT-baserede værktøjer:
Information:
Opgaven afleveres på skift, men underviser laver også en video, hvor han fortæller om opgaven og baggrunden for opgaven - gerne optaget midt i EU-parlamentet. Her indgår også et lille interview med en parlamentariker. On location.
Interaktion:
Lave undersøgelse i egen virksomhed - brainstorm f.eks. Mindmeister
Konstruktion/simulation:
Samler alt relevant materiale vedr. EU indflydelse på deres praktikvirksomhed. Herefter samles de i grupper med samme vinkel på EU-stoffet f.eks. GDPR. Der er valgfrihed i præsentationsmetode f.eks. Power point, Prezi
Refleksion:
Eleven reflekterer over egen faglighed som sekretær i en EU-verden - eleven laver manus til rollespil på Padlet.
Herefter fremfører eleverne i gruppe rollespil, der viser de informationer, som eleverne er kommet frem til.
tirsdag den 19. marts 2019
søndag den 17. marts 2019
Læringsstile og lidt mere
Ved fjerde mødegang fik vi talt om læringsstile og hvilke overvejelse, at man som underviser/vejlede må stille sig i forhold til sin planlægning og valg af materialer herunder digitale teknologier.
Vi fik også lige testet vores egen læringsstil via Ventures læringsstilstest
Ikke helt overraskende scorer jeg højt som Aktivist og moderat som Reflektor.
I gruppe med Søren, Jeanette og Brigitte drøftede vi, hvordan vi medtænker læringsstile og digitale teknologier. Her i et interview med Søren og Jeanette i denne video Søren nævner f.eks. Kahoot, mens Jeanette introducerer Quizlet.
På uddannelserne skal vi kunne differentiere i forhold til den enkelte elev samt have materialer, der tilgodeser og udfordrer elevernes forskellige læringsstile. Denne differentiering bør ikke ske ved at dele eleverne i hold efter niveauer - det som Klafki benævner "ydre differentiering", men i højere grad ved en "indre differentiering", hvor materialerne og tilgangen til eleverne sikrer, at alle elever tilgodeses på holdet.
På SOPU, hvor jeg er vejleder, er læringsrum indrettet som værksteder med inspiration af f. eks. arkitekten Rosan Bosch der beskriver seks rumlige kategorier: "Cave, Watering hole, Bevægelse, Hands on, Campfire og Mountaintop. Et læringsmiljø indrettet efter disse rumlige principper, giver dels læreren frihed til at udvikle sine metoder, dels tilgodeser det elevernes forskellige behov og præferencer ift. læringsstil og koncentrationsfelter. Det simulerede læringsmiljø er en kategori, vi arbejder med i det statiske læringsrum." (www.sopu.dk - Pædagogiske dogmer som værktøj) .
Der vil typiske være flere undervisere på et værksted med holdet, så der også kan differentieres i løbet af dagen, og så eleverne møder materialer, der udfordrer dem både visuelt, taktilt og auditivt (sopu.dk). Teamene har tidligere som en del af metodekataloget bl.a. udarbejdet undervisningsmaterialer ud fra "Rød, gul og grøn - en metode til undervisningsdifferentiering, der virker” af Karin Løvenskjold Svejgaard fra NCE.
I uddannelsesvejledningen må vi erkende, at stadig er meget "analoge" f. eks. i vores samtaler med ansøgere. Vi informerer om skolens pædagogik, men på tide at vi selv medtænker læringstile og digitale teknologier:-)
Vi fik også lige testet vores egen læringsstil via Ventures læringsstilstest
Ikke helt overraskende scorer jeg højt som Aktivist og moderat som Reflektor.
I gruppe med Søren, Jeanette og Brigitte drøftede vi, hvordan vi medtænker læringsstile og digitale teknologier. Her i et interview med Søren og Jeanette i denne video Søren nævner f.eks. Kahoot, mens Jeanette introducerer Quizlet.
På uddannelserne skal vi kunne differentiere i forhold til den enkelte elev samt have materialer, der tilgodeser og udfordrer elevernes forskellige læringsstile. Denne differentiering bør ikke ske ved at dele eleverne i hold efter niveauer - det som Klafki benævner "ydre differentiering", men i højere grad ved en "indre differentiering", hvor materialerne og tilgangen til eleverne sikrer, at alle elever tilgodeses på holdet.
På SOPU, hvor jeg er vejleder, er læringsrum indrettet som værksteder med inspiration af f. eks. arkitekten Rosan Bosch der beskriver seks rumlige kategorier: "Cave, Watering hole, Bevægelse, Hands on, Campfire og Mountaintop. Et læringsmiljø indrettet efter disse rumlige principper, giver dels læreren frihed til at udvikle sine metoder, dels tilgodeser det elevernes forskellige behov og præferencer ift. læringsstil og koncentrationsfelter. Det simulerede læringsmiljø er en kategori, vi arbejder med i det statiske læringsrum." (www.sopu.dk - Pædagogiske dogmer som værktøj) .
Der vil typiske være flere undervisere på et værksted med holdet, så der også kan differentieres i løbet af dagen, og så eleverne møder materialer, der udfordrer dem både visuelt, taktilt og auditivt (sopu.dk). Teamene har tidligere som en del af metodekataloget bl.a. udarbejdet undervisningsmaterialer ud fra "Rød, gul og grøn - en metode til undervisningsdifferentiering, der virker” af Karin Løvenskjold Svejgaard fra NCE.
I uddannelsesvejledningen må vi erkende, at stadig er meget "analoge" f. eks. i vores samtaler med ansøgere. Vi informerer om skolens pædagogik, men på tide at vi selv medtænker læringstile og digitale teknologier:-)
søndag den 3. marts 2019
Min første video - præsentation af en vejleder
Så lød opgaven: Lav en kort video af dig selv og upload til bloggen. Her er så min præsentation af mig selv, nu i billeder
Abonner på:
Opslag (Atom)